”How to Win Friends and Influence People” er en klassiker indenfor selvudviklingslitteraturen. Den har solgt mere end 15 millioner eksemplarer siden den blev udgivet for første gang i 1936. Forfatteren Dale Carnegie (1888 – 1955) skabte nogle meget populære kurser, der omhandlede selvudvikling, public speaking, interpersonelle færdigheder mm. – med udgangspunkt i disse kurser udgav han flere bøger, hvor den klart mest populære blev ”How to Win Friends and Influence People”.

Jeg hørte ”How to Win Friends and Influence People” for første gang på lydbog for et par år siden, og jeg har så for nyligt genlæst den på bogform. Min motivation for at læse denne bog udsprang af dens status som klassiker. Jeg kan huske, at det første jeg studsede over var titlen på bogen: ”How to Win Friends and influence people” eller på dansk ”Hvordan man får nye venner og får indflydelse på folk (eller påvirker folk)”. Umiddelbart synes jeg, at denne titel lyder meget manipulerende – der synes at stå mellem linjerne: ”hvordan kan jeg slippe af sted med at få flere venner og derefter manipulere dem efter mig eget hoved”. Min kæreste udtrykte da også en hvis bekymring, da hun så bogens titel Men ”How to Win Friends and Influence People” er heldigvis ikke en bog om egocentreret manipulation – den kommer fra ”det rigtige sted” og tager udgangspunkt i nogle helt universelle regler. Disse regler er delt op i 4 hovedområder (oversat fra engelsk):

• Fundamentale teknikker til at håndtere mennesker
• 6 måder at få folk til at kunne lide dig
• 12 måder at få folk overbevist om din måde at tænke på
• Vær en leder: hvordan du ændrer folk uden at fornærme eller opildner til harme

Nu hvor jeg skriver disse 4 kategorier, går det lige op for mig, at de, ligesom bogens titel, faktisk også lyder ret manipulerende – igen må jeg understrege at selve reglerne ikke har denne manipulerende karakter.

Carnegie tager i sin forklaring af reglerne udgangspunkt i nogle konkrete eksempler. Han nævner flere gange historier om nogle af datidens populære skikkelser såsom Andrew Carnegie, Charles Schwabb og Henry Ford til at illustrere sine pointer. Jeg vil i det følgende kigge på et par af Carnegies regler.

Aldrig kritisér, fordøm eller brok dig

Denne sætning er ret dyb, læs den lige en gang til. Carnegie argumenterer for, at man i stedet for at kritisere eller fordømme en person, som man ikke er på bølgelængde med, bør forsøge at forstå personen. Der er jo nok en god grund til at den anden person, opfører sig, som det er tilfældet! Denne regel indeholder efter min mening så meget sandhed, og det var nok den, der ramte mig dybest, da jeg hørte lydbogen for et par år siden. Der er selvfølgelig altid undtagelser til en regel – og jeg kan komme i tanke om mange situationer, hvor jeg vil føle det naturligt at kritisere (tænk: politiker), fordømme (tænk: Joseph Fritzl), eller brokke mig (tænk: tjener, der er en flue i suppen). Men grundidéen holder, og det er en fantastisk regel at have i baghovedet, når man f.eks. møder nye mennesker. Som jeg ser det, koger det grundlæggende ned til, om man vælger at have en positiv eller negativ tilgang til det at kommunikere med andre mennesker. Er det vigtigste for dig, at du ”vinder” samtalen ved at pådutte din samtalepartner dine holdninger, eller var det en idé at prøve at forstå din samtalepartners synspunkt og ikke nødvendigvis se diskussionen som en kamp, der skal vindes af den ene eller anden part. Selvom du ikke nødvendigvis er enig med din samtalepartner, kan det være at din egen holdning kan beriges med et nyt perspektiv ved at søge at forstå.

Husk at en mands navn er, for ham, den sødeste og mest vigtige lyd i ethvert sprog.

Denne regel er måske ikke lige så dyb, som den første – men det er stadig en rigtig god kommunikationsteknik at huske på, specielt når man møder nye mennesker. Folk elsker at høre deres eget navn (jeg vælger at tolke Carnegies ”man” som mand eller kvinde) – det giver dem en følelse af vigtighed. Igen vil jeg nok tilføje en kommentar om, at denne regel ikke skal misbruges – det er selvfølgelig muligt at komme til at bruge din samtalepartners navn for meget.

Få den anden person til at føle sig vigtig og gør det oprigtigt

Før jeg begyndte at studere selvudvikling havde jeg tit talt med folk og erkendt, at de var rigtig gode til at konversere – jeg kunne imidlertid ikke sætte en finger på præcist, hvad det var, de gjorde. At få den anden person til at føle sig vigtig og gøre det oprigtigt, var ét af de virkemidler, der blev brugt, kan jeg nu se i bagklogskabens lys. Hvis du viser respekt overfor din samtalepartner og gør det klart, at vedkommendes mening er vigtig for dig, vil det skabe en rigtig solid ramme for en god konversation.

Vis respekt overfor den andens meninger. Fortæl aldrig nogen, at de tager fejl.

Denne regel kan, ligesom den første regel, måske for nogen være lidt svær at sluge. ”Fortæl aldrig nogen, at de tager fejl”? Budskabet i denne regel er rigtig godt, men igen vil der efter min mening være undtagelser. Jeg tror at denne regel handler meget om formulering. Det er ok, at være uenig – men der er f.eks. ikke nogen grund til at tryne din samtalepartner med en kommentar som: ”Der tager du helt fejl!”. Måske ville det være bedre først at prøve at sætte sig ind i den andens holdning, og dernæst sige noget i retning af: ”Interessant perspektiv, jeg kan godt se, hvordan man kunne tænke på denne måde fordi […] (vis at du har forstået og respekteret den andens holdning), jeg ser det på en lidt anden måde […]”.

Hvis du har taget fejl, så indrøm det hurtigt og eftertrykkeligt.

I den perfekte verden ville det ikke være nødvendigt, at skrive bøger, hvor man er nødt til at forklare denne slags. Men for mange mennesker, er det at indrømme en fejl ikke noget, der kommer særlig naturligt. Jeg tror endda, at det er de færreste, der kan sige sig fri for ikke at have følt ubehag ved at indrømme en fejltagelse på et eller andet tidspunkt i livet. Det at skulle indrømme en fejl forbindes med pinlighed. Nogle mennesker vælger at klamre sig til et synspunkt, som de inderst inde ved er forkert, for at undgå flovheden ved at skulle indrømme, at de har taget fejl. Der er ikke noget galt i at tage fejl – det gør alle mennesker på et eller andet tidspunkt. Det viser styrke at turde indrømme, at man har taget fejl – at klamre sig til en løgn (bare fordi at det er ens egen), er imidlertid et tegn på svaghed.

Der er i alt 30 regler i Dale Carnegies bog. Reglerne er tidløse idealer, der stadig gælder ligeså meget i dag, som de gjorde for 73 år siden. Meget nyere selvudviklingslitteratur bygger på principper først formuleret af Dale Carnegie i ”How to Win Friends and Influence People”. Som altid når man læser denne type litteratur, er det vigtigt at forholde sig kritisk til indholdet. Måske er du ikke 100 % enig med Carnegie i alle regler – men det gode er jo, at det står én frit for at plukke de idéer, der harmonerer bedst med en selv, og så kan man kassere resten. ”How to Win Friends and Influence People” er en bog alle mennesker burde læse.