Hvis du har læst et par artikler her på siden, har du nok fundet ud af, at jeg er lidt af en bogorm. Et par af de bøger, jeg har læst for nyligt, har belyst og beskrevet begrebet “quantified self” eller “kvantificeret selv”. Dette er ikke noget nyt koncept, men interessen for begrebet lader til at være steget de seneste år. Historiske personer som f.eks. Leonardo da Vinci er et godt eksempel på en, der dyrkede begrebet i udpræget grad.
Kort fortalt går QS ud på indsamle data om en selv med henblik på at bruge disse data til at analysere og forbedre forskellige områder af ens liv. Disse data kan være alt fra vægt til blodtryk, humør, søvn osv. Med opstandelsen af smart phonen har det aldrig været nemmere at indsamle data om en selv. De fleste kender sikkert apps som Runkeeper og Endomondo, der kan måle hvor hurtigt og langt man løber. Ligeledes findes der apps, der kan måle effektiviteten af ens søvn og mange andre ting – med andre ord det er i dag blevet utroligt nemt at indsamle personlige data om alverdens forskellige ting.
“What gets measured, gets managed” – Peter Drucker
Det der bliver målt, bliver der taget hånd lyder citatet fra den berømte og nu afdøde management konsulent Peter Drucker. Jeg tror virkelig, at der er noget om snakken.
Aktiv vs. passiv kvantificering
Personer, der starter på træningsprogrammer og diæter opfordres til at logge ting som vægt, fedtprocent osv. Det at foretage en aktiv handling omkring registrering af disse ting, kan være en positiv øvelse i sig selv. Et eksempel på det kunne f.eks. være at føre en fotodagbog over måltider. Alene det at man ved, at man skal tage et billede af det mad, man spiser, gør at det sikkert bliver et sundere valg end det ellers ville have været. Problemet med aktiv kvantificering kan imidlertid være, at man ikke får det gjort. Det er i hvert fald noget, jeg selv har kæmpet med – intentionerne kan være så gode men lige pludselig falder man af vognen.
Det er her passiv QS kommer ind i billedet. Idéen med passiv kvantificering er, at man ikke aktivt registrerer data men får dem gjort tilgængelige på en passiv måde. Et eksempel på passiv QS er f.eks. de her nye smarte skridttællere (som f.eks. Fitbit), der kan sidde i ens bælte og registrere, hvor mange skridt, man tager i løbet af en dag. (Jeg har personligt investeret i sådan en dims, og den kan varmt anbefales). Når man kommer i nærheden af en medfølgende receiver, som er tilkoblet ens PC bliver data fra Fitbit’en automatisk uploadet til en hjemmeside og logget. Det eneste aktive man skal foretage sig er at huske at sætte den i bæltet og oplade den en gang hver 5. dag.
Der er også eksempler på folk, som har sat deres webcam til at tage et billede af dem selv, hver dag – det er et andet eksempel på passiv kvantificering.
Hvad kan man bruge personlige data til?
Ja i princippet er det kun fantasien, der sætter grænser for hvad man kan bruge alle disse data til. Men man kan nok generelt bruge dem til at blive lidt klogere på en selv. Specielt spændende synes jeg, at det bliver når man begynder at logge forskellige metrikker og stiller disse op overfor hinanden. Som tidligere nævnt findes der apps, der kan logge ens humør – forestil dig at man stiller disse data op overfor andre ting som søvn, motion osv. Måske kan denne viden hjælpe med at optimere nogle områder af ens liv.
Der findes et rigtig godt community omkring quantified self, og jeg kan varmt anbefale at tage et kig på deres hjemmeside, hvis du interesserer dig for dette område. Specielt spændende fandt jeg denne artikel om videnskabsmanden Stephen Wolfram (manden bag bl.a. søgemaskinen Wolfram-Alpha, der bl.a. bruges af Apples personlige assistent Siri). Stephen Wolfram har tracket adskillige områder af hans liv, og eksperimenterede på et tidspunkt også med at gå rundt med et kamera om halsen hver dag. Han fandt dog ud af, at det var lidt for stor en hindring på det sociale område 
Har du erfaringer med QS, så skriv dem gerne i kommentarerne.
