Som navnet antyder handler Nuets Kraft om det at være tilstede i nuet. Tolle indleder bogen med at forklare, hvordan vi ikke er vores tanker. Essensen af det vi er, er noget, der ligger meget dybere. En måde at nå til denne erkendelse er f.eks. ved at observere tænkeren eller ego’et – altså at standse op og bare betragte ens tanker. Tolle mener, at det er en fejl, at vi identificerer os med vores tanker.

Vores tanker er altid travlt beskæftiget med at fokusere på ting, der enten er sket i fortiden eller noget, der vil ske i fremtiden. Tid er imidlertid en illusion ifølge Tolle – det eneste der eksisterer er nuet. Alt der ikke eksisterer i nuet eksisterer ikke. Alle såkaldte problemer er kun illusioner af ens sind. Der findes ikke problemer, problemer er noget, der hører fortid eller fremtiden til. Nuet er bare. Prøv lige at lade det synke lidt ind .. Nuet kan selvfølgelig også til tider være ubehageligt, men som Tolle beskriver det: det er, hvad det er.

Målet er ifølge Tolle ikke lykke, lykke er typisk betinget af eksterne faktorer. Målet er derimod indre fred, da dette ikke er betinget af eksterne omstændigheder, fortid eller fremtid. Tilstedeværelse, bevidsthed og frigørelse fra vores tanker er vejen til indre fred.

Det er svært at koge essensen af en bog som Nuets Kraft ned i en kort artikel som denne. Det er en bog, der virkelig fortjener at blive læst i sin fulde længde. Noget af det jeg personligt tog med fra bogen, og som jeg ofte minder mig selv om, var perspektivet omkring problemer. Det her med, at de i virkeligheden er illusioner af sindet.

Hvis man er interesseret i mindfulness, meditation eller lignende, vil jeg anbefale at læse Nuets Kraft af Eckhart Tolle før nogen anden bog!

Jeg har altid haft en forkærlighed for optimering, så selvfølgelig er Getting Things Done en interessant bog at kigge på. Jeg mener, hvem kunne ikke godt tænke sig at være mere produktiv? Getting Things Done har for mig været et godt eksempel, på en af den slags bøger, hvor der var en masse, jeg kunne bruge til noget men også en masse, jeg ikke følte, jeg kunne bruge.

Allen indleder bogen med, fornuftigt nok, at beskrive problemstillingen, han gerne vil løse. Han tager udgangspunkt i det faktum at den menneskelige hjerne er en fantastisk ting, men at der også er ting, den ikke er så god til. Vi bliver typisk stressede fordi, vi har for mange ting at se til og vores hjerner er hele tiden forstyrrede, fordi vi forgæves forsøger at holde styr på alle disse ting, vi skal have gjort. Den menneskelige hjerne er ifølge Allen ikke særligt god til opgavestyring. Løsningen er at få disse stressende “ting” ud af hovedet og ind i et bedre egnet system til at håndtere opgaver.

Præcis hvordan dette system er skruet sammen er ikke så vigtigt – det kan være alt fra blyant og papir til avancerede programmer. Det vigtige er, at:

• Du får ting ud af dit hoved.
• Du ved og stoler på, at når du har noteret opgaven i dit valgte system, så vil du også vende tilbage til opgaven og tage hånd om den på en passende måde.

Disse 2 punkter er tilsammen med til at reducere stress, fordi din hjerne får frigjort nogle ressourcer til at koncentrere sig om det, du foretager dig lige nu. Jeg vil gerne afsløre med det samme, at dette var den største aha-oplevelse, jeg havde, da jeg læste bogen.

Allen deler opgavestyringsprocessen op i 5 punkter

1. Collect. Dette punkt går ud på at indsamle opgaverne – kanaler til denne indsamling kan f.eks. være email og telefon. Allen anbefaler at man reducerer mængden af kanaler så meget som muligt.
2. Process. I næste skridt processerer man opgaven og stiller det meget vigtige spørgsmål – “er det noget, jeg kan tage handling på”. Hvis ikke det er noget, man kan tage handling på, er det kun støj og bør kasseres.
3. Organize. Dette punkt handler om at få opgaven dirigeret det rigtige sted hen. Skal den i skraldespanden, skal den uddelegeres til en anden person, skal den i kalenderen for at blive løst på et senere tidspunkt osv.
4. Review. Her tager man fra oven et kritisk kig på alle opgaverne og laver tilpasninger.
5. Do. Til sidst udføres opgaven.

En god del af bogen handler om forskellige konkrete systemer, man kan bruge til at styre denne metode. Allen lader til at være stor fan af fysiske indbakker, label-maskiner, post-it notes osv.

Hvis man har den mindste interesse for personlig produktivitet kan Getting Things Done af David Alle klart anbefales. Jeg er ikke klar over, om den eksisterer i en dansk udgave, men den engelske udgave er meget nem at læse.

Kort fortalt går QS ud på indsamle data om en selv med henblik på at bruge disse data til at analysere og forbedre forskellige områder af ens liv. Disse data kan være alt fra vægt til blodtryk, humør, søvn osv. Med opstandelsen af smart phonen har det aldrig været nemmere at indsamle data om en selv. De fleste kender sikkert apps som Runkeeper og Endomondo, der kan måle hvor hurtigt og langt man løber. Ligeledes findes der apps, der kan måle effektiviteten af ens søvn og mange andre ting – med andre ord det er i dag blevet utroligt nemt at indsamle personlige data om alverdens forskellige ting.

“What gets measured, gets managed” – Peter Drucker

Det der bliver målt, bliver der taget hånd lyder citatet fra den berømte og nu afdøde management konsulent Peter Drucker. Jeg tror virkelig, at der er noget om snakken.

Aktiv vs. passiv kvantificering

Personer, der starter på træningsprogrammer og diæter opfordres til at logge ting som vægt, fedtprocent osv. Det at foretage en aktiv handling omkring registrering af disse ting, kan være en positiv øvelse i sig selv. Et eksempel på det kunne f.eks. være at føre en fotodagbog over måltider. Alene det at man ved, at man skal tage et billede af det mad, man spiser, gør at det sikkert bliver et sundere valg end det ellers ville have været. Problemet med aktiv kvantificering kan imidlertid være, at man ikke får det gjort. Det er i hvert fald noget, jeg selv har kæmpet med – intentionerne kan være så gode men lige pludselig falder man af vognen.

Det er her passiv QS kommer ind i billedet. Idéen med passiv kvantificering er, at man ikke aktivt registrerer data men får dem gjort tilgængelige på en passiv måde. Et eksempel på passiv QS er f.eks. de her nye smarte skridttællere (som f.eks. Fitbit), der kan sidde i ens bælte og registrere, hvor mange skridt, man tager i løbet af en dag. (Jeg har personligt investeret i sådan en dims, og den kan varmt anbefales). Når man kommer i nærheden af en medfølgende receiver, som er tilkoblet ens PC bliver data fra Fitbit’en automatisk uploadet til en hjemmeside og logget. Det eneste aktive man skal foretage sig er at huske at sætte den i bæltet og oplade den en gang hver 5. dag.

Der er også eksempler på folk, som har sat deres webcam til at tage et billede af dem selv, hver dag – det er et andet eksempel på passiv kvantificering.

Hvad kan man bruge personlige data til?

Ja i princippet er det kun fantasien, der sætter grænser for hvad man kan bruge alle disse data til. Men man kan nok generelt bruge dem til at blive lidt klogere på en selv. Specielt spændende synes jeg, at det bliver når man begynder at logge forskellige metrikker og stiller disse op overfor hinanden. Som tidligere nævnt findes der apps, der kan logge ens humør – forestil dig at man stiller disse data op overfor andre ting som søvn, motion osv. Måske kan denne viden hjælpe med at optimere nogle områder af ens liv.

Der findes et rigtig godt community omkring quantified self, og jeg kan varmt anbefale at tage et kig på deres hjemmeside, hvis du interesserer dig for dette område. Specielt spændende fandt jeg denne artikel om videnskabsmanden Stephen Wolfram (manden bag bl.a. søgemaskinen Wolfram-Alpha, der bl.a. bruges af Apples personlige assistent Siri). Stephen Wolfram har tracket adskillige områder af hans liv, og eksperimenterede på et tidspunkt også med at gå rundt med et kamera om halsen hver dag. Han fandt dog ud af, at det var lidt for stor en hindring på det sociale område

Har du erfaringer med QS, så skriv dem gerne i kommentarerne.

Når man er i flow-tilstanden er man helt optaget af nu’et og opererer på et et højere plan end normalt. Tiden flyver afsted, bevægelser og tanker er som en strømmende flod og man ænser ikke ens omgivelser. Csikszentmihalyi påpeger at flow-tilstanden bedst opnås, hvis man beskæftiger sig med noget, hvor man har gode evner og opgaven samtidigt er tilstrækkeligt udfordrende.

Der er mange veje til flow og bogen beskriver, hvordan flow bl.a. kan opleves igennem bevægelse, arbejde, sport, sex og tankevirksomhed. Csikszentmihalyi mener at man bør indrette sit liv på en sådan måde, at man bruger så meget tid i denne zone som muligt.

Jeg tror, at de fleste kan nikke genkendende til at være i sådan en tilstand, hvor man bare er fuldstændig opslugt af et eller andet. Jeg har i hvert fald oplevet det tit – faktisk tror jeg, at jeg er der lige nu! Csikszentmihalyi nævner i øvrigt bl.a. yoga og meditation som midler til at komme i flow.

Man kunne godt kritisere Csikszentmihalyi for at sige det åbenlyse – ja nogle gange er vi opslugt af et eller andet, og hvad så?

Det geniale i Flow ligger, som jeg ser det, i Csikszentmihalyis beskrivelse af flow. En af de ting, jeg virkelig tog med fra bogen, var det her med at lykke typisk ikke er et produkt af at lave ingenting. Lykke er snarere noget, der udspringer af at lave udfordrende aktiviteter, hvor man på samme tid føler sig engageret, tilstedeværende og kompetent. Folk der vinder i lotto og ikke kan forstå, hvorfor de ikke er blevet mere lykkelige skulle tage at læse denne bog… og det skulle du i øvrigt også!

En god bog om meditation for begyndere

Jeg lavede lidt research og fandt ud af at bogen “Meditation for dummies” var et godt sted at starte, hvis man vil have en  konkret og meget ligetil forklaring af begrebet meditation uden de helt store “new age-agtige armbevægelser”. Jeg har egentlig altid undgået “for Dummies”-serien, men denne bog havde udelukkende fået gode anmeldelser, så jeg valgte til sidst at købe den. Bogen skulle vise sig at være et rigtig godt køb – den forklarer alt, hvad man kunne ønske sig at vide om meditation: oprindelse, motivation, hvordan man gør osv. Bogen er dog ikke helt uden “new age-agtige armbevægelser”, men der er en advarsel hver gang der kommer noget om “Spiritual stuff”, som de kalder det i bogen.

Hvorfor meditere?

Som bogen også påpeger, er der mange gode grunde til at meditere. Vi lever i en verden, hvor vi konstant bliver bombarderet med nye indtryk og informationer – det der bl.a. bliver betegnet som “information overload”. Vores hjerner er konstant fyldt op med tanker om alverdens ting; det kan være tanker om hvad vi skal have til aftensmad eller tanker om hvordan vi skal bestå den næste eksamen. Der er aldrig ro, der er blot en evig tankestrøm, som vi sjældent kontrollerer – buddhisterne sammenligner hjernen med en abe, der hopper fra gren til gren. Tanker er ofte bundet sammen med en eller anden form for følelse; hvis man f. eks. tænker på en ubehagelig begivenhed, der vil ske engang i fremtiden, kan det forårsage følelsen bekymring. Derfor kan tanker også koste en form for mental energi.

Det er et faktum, at vores hjerne konstant tænker forskellige tanker, prøv blot at observere dine egne tanker og se, hvor mange ting din hjerne arbejder med, ofte på kaotisk vis. Shad Helmstetter, der skrev bogen “What to Say When You Speak to Yourself” [LINK] mener, at man bør observe ens tanker og forsøge at vende negative tanker til positiv tanker – en slags positiv programmering Eckhart Tolle, forfatter af bogen “The Power of Now”, mener at vi ikke bør identificere os selv med vores tanker – at vi har en bevidsthed, der er mere grundlæggende end de tanker vores hjerne tænker. Han foreslår at vi observerer vores tanker og indser at eftersom vi kan observere, hvad vi tænker, må vi være noget mere end blot vores tanker. Tolle mener at kilden til det gode liv ligger i at leve i nu’et og ikke fokusere på fortiden eller fremtiden, da “nu”‘et alligevel er det eneste, der eksisterer.

Meditation handler netop om at berolige sindet og være i nuet. Ifølge Stephen Bodian, der har skrevet “Meditation for dummies” er der lavet adskillige videnskabelige undersøgelser, der viser at meditation har mange positive følgevirkninger både på det psykologiske og det fysiologiske plan. Nogle eksempler er:

fysiologiske fordele ved meditation

• lavere blodtryk
• hurtigere bedring efter stress
• reducering af kolesteroltal
• dybere langsomt åndedræt
• reducering af smerte

psykologiske fordele

• mere glæde og ro i sindet
• færre intense negative følelser
• forbedret kreativitet
• angstreduktion
• bedre evne til at fokusere

Hvordan mediterer man?

Stephan Bodian går meget i detaljer om, hvordan man mediterer i Meditation for Dummies, men faktisk er det uhyre simpelt at meditere og det kræver ikke at man ved ret meget. Sådan gør man:

1) Sørg for at have noget løst tøj på, der ikke strammer for meget

2) Find et sted, hvor du kan være uden at blive forstyrret. Sluk mobiltelefon og andre ting, der kan distrahere. Hvis du bor sammen med nogen, så gør dem opmærksomme på at du ikke vil forstyrres mens du mediterer.

3) Vælg en meditationsposition: det kan f.eks. siddende i en god stol, siddende på en pude på gulvet eller liggende. Nogle eksperter fraråder at man ligger ned, når man mediterer – der kan være en fare for at falde i søvn, og det er jo ikke meningen. Det mest normale er nok at sidde på en pude på gulvet. Hvis man vælger denne løsning, er det vigtig at man sidder med ret ryg – for at gøre dette nemmere kan man sætte sig på det yderste af en pude. Ellers er det bare vigtigt, at man sidder i en behagelig position – hvis man er fleksibel nok kan man f.eks. vælge at sidde i halv- eller fuld lotus stilling.

4) Sæt et køkkenur eller lignende til f.eks. 5-10 minutter eller hvor lang tid, du har tænkt dig at meditere.

5) Vend din opmærksomhed indad, slap af i kroppen og forsøg at stilne sindet. En af de hyppigst anbefalede meditationsteknikker til begyndere er at fokusere på (eller tælle) ens åndedræt. Meditation behøver ikke at være mere avanceret end dette! Kan du tælle 10 ind- og udåndinger uden at tænke på noget andet? Dette er en øvelse i at fokusere på noget, der sker i nu’et. Andre tanker VIL dukke op, og her er det vigtigt ikke at dømme eller på anden måde forholde sig til dem; registrer blot at de er der og vend så din
opmærksomhed tilbage til åndedrættet.

6) Fortsæt indtil uret ringer.

Mine erfaringer med meditation

Mine erfaringer med meditation har kun været positive. Jeg har mediteret næsten hver dag i knap en måned og føler helt sikkert, at det er noget jeg vil gøre fremover også (omend nok ikke på daglig basis). Stephan Bodian påpeger at vedholdenhed er nøglen til success, og det tror jeg, at han har meget ret i. Det gik betydeligt bedre, når jeg havde mediteret et par dage i træk. Nogle dage havde jeg meget svært ved at koncentrere mig og fokusere tankerne og andre gange gik det meget bedre. Efter hver meditation var jeg yderst veltilpas – jeg kunne føle en indre ro i både krop og sind bagefter.

Jeg valgte som regel at bruge ørepropper under meditationen for at udefrakommende lyde ikke skulle distrahere, og det fungerede rigtig godt for mig. Men nu er jeg også vant til at bruge ørepropper, når jeg sover. Jeg har dog ladet mig fortælle, at det bedste vil være at meditere uden ørepropper. Idéen er at udefrakommende lyde skal bydes velkommen på samme måde som tankerne. Jeg tror dog, at ørepropper kan være en god hjælp, hvis man er helt ny – men ultimativt er det altså bedst uden.

Jeg deltog også i et par yoga-klasser i løbet af måneden, noget der ligesom meditation har været helt nyt for mig. Yoga og meditation går rigtig godt hånd i hånd og supplerer hinanden godt. Jeg tror at, hvis det er noget, jeg skal dyrke i fremtiden, vil det være oplagt at kombinere de to ting.

Tag nu f.eks. den amerikanske skuespiller Will Smiths livsanskuelse – han mener, at der er to nøgler til livet, de er: Løb og Læsning. Hvor har manden dog en pointe!

Løb

Smith forklarer, at når man løber, er der altid en lille stemme i ens hoved, der taler til en. Stemmen forsøger at få en til at stoppe med at løbe – at give op. Hvis man kan lære at besejre denne stemme, når man løber, så kan man lære ikke at give op, når man møder modstand på andre områder i livet. Smith mener, at hans succes i livet skyldes hans evne til ikke at give op og hans villighed til at arbejde hårdere end alle andre. Han forklarer at den, der arbejder hårdest i livet også vinder i livet.

Jeg er helt enig med Will Smith – men jeg vil måske lige tilføje, at det ikke kun er nødvendigt at arbejde hårdt. Det er også vigtigt at arbejde intelligent. Faktisk er det nok i virkeligheden vigtigere, men lad det nu ligge. Udover at hjælpe med til at kunne overvinde sig selv, er der så mange andre fantastiske ting ved løb. Jeg startede selv med at løbe for ca. 5 år siden. På det tidspunkt var min form lig nul – jeg havde ikke dyrket motion i flere år på det tidspunkt. Jeg meldte mig til et løb nogle måneder ude i fremtiden, og så var det ellers bare i gang. At komme i gang med at dyrke motion var, set i bakspejlet, en af de vigtigste beslutninger, jeg har truffet i mit liv. Jeg kan huske, at mit energi-niveau den første måned nærmest var fordoblet – det var en helt ny verden, der åbnede sig op. Da jeg nogle måneder senere havde gennemført Marselisløbets 6 km. rute med løb på hele distancen, var det en helt fantastisk fornemmelse – for første gang i lang tid følte jeg virkelig, at jeg var i live! Der er mange NLP-øvelser, der går ud på, at man skal tænke tilbage på en begivenhed, hvor man virkelig har følt en livsbekræftende følelse af at have udrettet noget helt specielt. Ved at tænke tilbage på en sådan begivenhed, kan man føle den samme følelse, som man følte dengang. Og man kan så kæde denne positive følelse til et såkaldt anker. Det er ikke noget, jeg vil komme nærmere ind på her. Det jeg egentlig vil sige, er at når jeg har lavet sådanne øvelser, har jeg ofte tænkt tilbage på dengang, jeg løb over målstregen i mit første løb. Det var en ubeskrivelig følelse.

Flere fordele ved løb:

• Man får et bedre udseende
• Man får et bedre sexliv
• Man får mere selvtillid
• Man får en bedre kondition
• Virker anti-depressivt (løb udløser nogle af de samme hormoner i kroppen som anti-depressiv medicin)
• Man kan blive decideret høj af det (på den gode måde)
• Man får mere energi
• Man får mere overskud
• Ens hjerne bliver skarpere
• Nedsæltter aldringsprocessen
• Gør dig gladere
• Reducerer stress
• Er en af de bedste metoder til vægttab
• Forebygger en række forskellige sygdomme.
• Der er meget mere …..

Jeg er ikke i tvivl – løb øger livskvaliteten.

Læsning

Den anden nøgle til livet, ifølge Will Smith, er læsning. Der er ufatteligt mange mennesker, der har levet før os – og der findes ikke ret mange nye problemer. De fleste problemer har andre mennsker allerede haft, og disse erfaringer er blevet skrevet ned i bøger. Vi kan således trække på hele menneskets kollektive erfaring i vores eget liv, hvis blot vi gider at læse.

Det er så sandt som det er sagt. Bøger og uddannelse generelt er uhyre vigtige ting i vores liv. Jeg vil dog ikke gå så vidt som til at sige, at man ikke kan være lykkelig uden at være en bogorm. Det kan man sagtens. Men det er et kæmpe priviligie at have adgang til alle de store tænkeres hjerner.

Se din inspirerende video med Will smith her:

Grønne smoothies

Hvad er så en grøn smoothie? En grøn smoothie er en vegansk opfindelse og er såmænd blot en almindelig smoothie (en blendet drik med frugt) tilsat en form for grønt – det grønne er typisk spinat, salat eller  kål. At drikke en grøn smoothie er en nem måde at indtage store mængder grønt, uden at man rigtig bemærker det. De fleste af os får alt for lidt grønt i vores kost, og det kan virke svært at få presset tilstrækkeligt med grønt ind i vores måltider.

Umiddelbart lyder det måske ikke specielt tiltalende at skulle drikke blendet grønt – det kan da umuligt smage godt, eller? Det kan det faktisk godt. Tricket ligger i at få forholdet mellem frugt og grønt rigtigt. Jeg har efterhånden eksperimenteret en del frem og tilbage med at lave en god grøn smoothie. Alle grønne smoothies jeg laver i dag, er variationer af nedenstående opskrift:

• Bananerne er vigtige – deres søde smag er med til at neutralisere den beske smag fra det grønne.
• Jeg anbefaler, at man kun bruger én type bær af gangen – det er bedre at holde smoothien så simpel som muligt. Det er dejligt nemt at bruge frosne bær – så er den automatisk kold, og man er fri for at komme isterninger i smoothien.
• Personligt har jeg kun eksperimenteret med at bruge spinat eller salat i smoothien, men det er også populært at bruge kål (f.eks. grønkål). Jeg synes, at det smager bedst at bruge frisk helbladet spinat eller babyspinat fremfor at bruge frossen spinat. Den frosne spinat smager for meget igennem. Al slags salat kan bruges, jeg har ofte brugt romaine-salat – det fungerer rigtig godt.
• Det er min erfaring, at man får det bedste resultat ved at bruge vand som væske. Der er ikke nogen grund til at bruge f.eks. juice – der er rigeligt til at give smoothien smag allerede. Mængden af vand afhænger helt af, hvor tyk man foretrækker smoothien – det skal man selv eksperimentere lidt med.
• Man kan vælge også at komme havregryn i smoothien – det giver lidt en lidt mere grynet konsistens og kan anbefales, hvis man gerne vil have lidt mere fylde i smoothien.
• Det er også en mulighed at komme en olie med essentielle fedtsyrer i smoothien. Disse olier smager sjældent særligt godt alene, og derfor er det nemt lige at smide dem i en smoothie i stedet. Jeg har prøvet mærkerne “Udo’s Choice” og “Oil of Life” – de har begge en lidt nøddeagtig smag. Desværre er disse olier ikke helt billige. Jeg kunne forestille mig, at man også kunne smide f.eks. almindelig fiskeolie i – jeg ved dog ikke om smoothien så ville komme til at smage af fisk.
• Sidst men ikke mindst er det en mulighed at komme et par teskefulde vaniliesukker i smoothien – det gør smoothien en tand sødere, men det er ofte unødvendigt, da smoothien (pga. bananerne) som sådan er sød nok i sig selv.

Opfinderen af grønne smoothies bliver af de fleste betragtet som værende Victoria Boutenko. Den grønne smoothie blev for alvor populær med hendes bog “Green for life”. Jeg har desværre ikke selv haft lejlighed til at læse bogen endnu, men den står på min læseliste.

Tips og tricks til den grønne smoothie.

Tip til blender: vælg en kraftig blender, der kan blende is og er nem at rengøre.
Det er vigtigt at have en god blender, hvis man laver mange grønne smoothies. De behøver heldigvis ikke at koste alverden – jeg købte min for 299,- i Føtex. Den er kraftig og nem at rengøre. Hvis din blender er kraftig nok, er det også ligegyldigt hvilken rækkefølge, du propper ingredienserne ned i.

Blend et par minutter – reducer klumper.
En grøn smoothie er bedst, hvis der ikke er for mange klumper i. Blend derfor hellere lidt for lang tid end for kort tid.

Hold din smoothie simpel – modstå fristelsen af at komme for mange ingredienser i.
Din smoothie bliver bedre, hvis du ikke propper for mange ingredienser i. Less is more.

Skeptisk? Start med en lille mængde grønt og byg op
Hvis du er skeptisk med at proppe grønt i din smoothie, kan du evt. starte med at komme blot et enkelt blad grønt i din smoothie. Efterfølgende kan du gradvist komme mere og mere i.

Grønne smoothies er børnevenlige!
Grønne smoothies er faktisk så milde og bløde i smagen, at de er ganske børnevenlige. Sørg dog for at have rigeligt med frugt i forhold til grønt og kom evt. en ekstra tsk. vanilijesukker i.

Grønne smoothies er overraskende lette at fordøje.
Man kunne godt fristes til at tro, at det var hårdt for maven at få så meget grønt på én gang. Erfaringen viser dog, at det ikke er tilfældet. Jeg gætter på, at grunden til, at det glider så nemt ned, er at det grønne er blendet. Jeg skal lige igen understrege, at jeg endnu ikke har forsøgt mig med at bruge kål – jeg kunne forestille mig, at det måske var en smule hårdere for maven.

Du kan købe alle ingredienserne i Føtex (på nær olien)
Man kan få alle ingredienserne til en grøn smoothie i Føtex (i hvert fald i den, jeg handler i) på nær olien. Olien kan du købe i Matas eller i en helsekostbutik. Fiskeolie kan du dog vist også få i Føtex.

Der findes mange opskrifter på nettet.
Der findes et hav af opskrifter på grønne smoothies på nettet. Søg og du skal finde.

Det er ligeså hurtigt som at lave toast! (næsten)
En ting, der er meget vigtig for mig, er at smoothien er lynhurtigt at lave. Hvis du kigger på min opskrift, så er der intet, der skal hakkes eller snittes. Det er bare: pil 2 bananer, smid dem i blender. Tag frosne bær op af fryser, klip hul i pose, hæld ned i blender. Tag en håndfuld grønt, prop ned i blender, tilsæt vand + eventuelt de valgfrie ingredienser. Blend. Det er lynhurtigt at lave, og det kommer fra en person, der synes at hurtige opskrifter generelt er for langsomme. Der er selvfølgelig rengøring af blenderen bagefter, men hvis man gør blenderen ren med det samme, når man er færdig, går det også ret hurtigt.

Den grønne smoothie har ikke altid en grøn farve.
Det er ikke altid, at den grønne smoothie rent faktisk har en grøn farve. Hvis du f.eks. følger min opskrift, er det kun hvis du bruger mango fremfor f.eks. blåbær eller jordbær at du vil få en helt grøn (farvemæssigt) smoothie. En af bagsiderne ved grønne smoothies er, at de ikke altid får den mest tiltalende farve. De smager altid godt, men farven kan nogle gange blive både brun og grålig.

Undlad at komme grøntsager i denne grønne smoothie
Det kan ikke anbefales at komme deciderede grøntsager som f.eks. gulerødder og broccoli i smoothien. Hold dig til grønne blade: spinat, salat og kål.

Ekstra bonus: hvis man generelt ikke er sulten om morgenen, kan man som regel alligvel klemme en grøn smoothie ned.
Vi ved allesammen, at det er sundt at spise morgenmad, men en del mennesker har bare svært ved at klemme noget ned om morgenen. Det at spise morgenmad, har altid lidt været en kamp for mig (og jeg har endda skrevet en artikel om hvor fornuftigt det er) – men jeg er kommet frem til, at det tit er nemmere at få noget flydende end noget fast ned om morgenen.

Eksperimentér
Nu har jeg fortalt dig om nogle af mine erfaringer med grønne smoothies – det er vigtigt, at du selv eksperimenterer og gør dig dine egne erfaringer.

Tak til Mythbusters, The Matrix og Anthony Robbins

Hvordan får man den skøre idé at begynde at drikke grønne smoothies?

Jeg så engang et afsnit af Discovery Channels serie Mythbusters, hvor de 2 hovedpersoner Jamie Hyneman og Adam Savage afprøver forskellige myter. I det pågældende afsnit skulle de teste om det benzinforbrugsmæssigt bedst kunne betale sig at køre med aircondition slået til og vinduerne rullet op eller aircondition slået fra og vinduerne rullet ned. For at teste denne myte var de nødt til at køre rundt på en bane i flere timer indtil benzinen i benzintanken slap op. Jamie Hyneman havde til køreturen medbragt en pose indeholdende noget mystisk “stads”. Det stads viste sig at være Jamies egen “super-mad” bestående bl.a. af flere forskellige slags blendet frugt og grønt. Jamie forklarede hvordan han med denne blanding kunne få alt det, kroppen havde brug for på én gang. Det betød ikke, at han aldrig spiste almindelig mad – han elskede god mad som alle andre, men engang i mellem ville han bare “get the job done” hurtigt og effektivt. Denne tankegang fascinerede mig meget – var det virkelig muligt at indtage en slags supermad, der kunne give kroppen alt det den havde brug for på én gang. I filmen The Matrix optræder denne form for super-mad, der har det hele også.

Anthony Robbins taler i flere af hans programmer (f.eks. i “Get the edge”) om sund livsstil. Hans synspunkter omkring kost tager udgangspunkt Dr. Robert Youngs filosofi omkring syre-base balancen i mad. To af Robbins helt store kæpheste er 1) Drik masser af vand og 2) sørg for at spise en base-holdig kost ved at indtage store mængder grønt. Robbins anbefaler, at man drikker en masse såkaldte “green drinks”, der indeholder grønt. Jeg ved slet ikke nok om kost til at kunne vurdere om denne teori om syre-base balance i kroppen holder. Der er vist også stor uenighed om det blandt “eksperter”. Men uanset om der er noget om snakken eller ej, er de fleste enige om at grønt er sundt. Så jeg ser lidt sådan på det: selv hvis syre-base balance teorien ikke holder, er det stadig sundt at spise grønt – så det kan jo ikke skade.

Efter lidt googlen rundt efter “green drink” faldt jeg over konceptet “grøn smoothie”.

30 dage med grønne smoothies til morgenmad

Jeg synes altid, at det er spændende at “installere” nye gode vaner i mit liv. Derfor valgte jeg da også at køre et tidsbegrænset eksperiment, der gik ud på at starte dagen med en grøn smoothie hver dag i 30 dage. Jeg havde inden eksperimentets start fået købt en ny god blender samt en masse ingredienser – fryseren var propfyldt med frosne bær. Jeg studerede opskrifter, læste om andres erfaringer med grønne smoothies og prøvede i det hele taget at forberede mig så godt som muligt inden forløbets start.

Jeg havde egenltig frygtet lidt, at det ville blive svært at holde i 30 dage, men processen gik overraskende smertefrit. Jeg blev overrasket over, hvor nemt og hurtigt det var at lave og over hvor godt, de grønne smoothies smagte. Jeg synes bestemt også, at jeg mærkede et boost i energi i løbet af projektet. At starte dagen med en grøn smoothie føltes i det hele taget, som en rigtig god ting. Jeg har efterhånden prøvet en del af sådanne tidsbegrænsede vane-installerings-eksperimenter, og dette har bestemt ikke været et af de svære. I dag drikker jeg ikke grønne smoothies hver dag, men jeg drikker dem regelmæssigt.

Afsluttende bemærkninger

Jeg skulle måske have indledt denne artikel med en lille advarsel om, at jeg hverken er ekspert i ernæring eller sund kost. Jeg har dog svært ved at se, hvordan man kan gå helt galt i byen med den grønne smoothie. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man spiser 6 stk. frugt og grønt om dagen – hvis man starter dagen med en grøn smoothie, har man allerede fået halvdelen (hvis ikke mere) allerede. Lad dog ikke dette være en undskyldning for at leve usundt resten af dagen. Jeg kan godt være fascineret af vegetarer og veganere (i det mindste på det kostmæssige plan), men jeg har svært ved at forestille mig, at det nogensinde kunne blive en livsstil, der var noget for mig. At inkorporere den grønne smoothie i ens liv er et godt alternativ, og det føles lidt som at låne en af de bedste ting fra de verdener.

Den grønne smoothie er nok ikke super-maden fra the Matrix, men den er et godt skridt på vejen til en sundere livsstil.

Enkelthandlinger vs. vaner

Et gammelt ordsprog lyder: “Så en tanke, høst en handling, så en handling, høst en vane; så en vane høst din skæbne” og Aristoteles fortalte os at “Vi bliver de ting, vi gør gentagne gange – fortræffelighed er derfor ikke en enkelt handling, men en vane”. Gode vaner er altså noget man med god fornuft bør stræbe efter at få indarbejdet i sit liv. Vi kan alle udføre gode enkeltstående handlinger – måske har man bestemt sig for at leve sundere liv og tager derfor et smut i svømmehallen. Det er også alt sammen meget godt – men en enkelt tur i svømmehallen, er ikke noget der vil have særligt store konsekvenser for ens liv. Hvis man derimod kommer ind i en god vane, hvor man 3 gange om ugen tager i svømmehallen, kan det pludselig få meget store (positive) konsekvenser for ens liv. Ofte er intentionen med den første handling god nok – “nu VIL jeg bare til at tabe mig – derfor spiser jeg nu en gulerod i stedet for en pose slik” – men hvis der ikke bliver fulgt op på den gode handling, vil det ikke have den store effekt. Hvis personen fremover spiser slik i stedet for gulerødder, er han/hun lige vidt.

Den gode vane er subjektiv

De fleste af os har formentlig et ret klart billede af, hvad en god vane er, og hvad en dårlig vane er. Alligvel er “den gode vane” en meget subjektiv størrelse – det der karakteriserer en god vane for én person, er ikke nødvendigvis det samme for en anden person. En god vane er:

• noget der bevæger en nærmere mod ens vigtigste mål i livet
• noget der harmonerer med ens værdier i livet
• noget der harmonerer med den mening man har valgt at tillægge sit liv

Da disse størrelser i sagens natur er meget subjektive, vil den gode vane være forskellig fra person til person. Der vil dog for de fleste mennesker formentlig være nogle fællesnævnere.

At tilegne sig gode vaner (og slippe af med dårlige vaner)

Der er en generel konsensus om at det tager ca. 3 uger at skabe en ny vane. Dette postulat blev (formentlig) først fremført af Maxwell Maltz i hans klassiker fra 1960 “Psycho-Cybernetics”. Der er selvfølgelig en meget stor usikkerhed forbundet hermed, og det vil dels komme an på vanens karakter samt svinge meget fra person til person. Men de 3 uger er nok ikke skudt helt ved siden af.

Gør det nemt at vedligeholde vanen – udnyt din initielle motivation.
Når man går i gang med at tilegne sig en ny vane, er man typisk meget motiveret. Alt for ofte går man imidlertid død i projektet efter måske en uge eller to. Dagligdagen melder sig, og det bliver pludselig svært at bevare den samme høje motivation, som man havde i starten. Dette mønster tror jeg, at de fleste mennesker kender. Det er vigtigt at have denne potentielle kilde til nederlag i baghovedet når man går i gang med projektet, så man bedre kan undgå det. Det er med at udnytte ens initielle motivation og overskud bedst muligt. Du bør i starten bruge din energi på, at gøre vanen så let at vedligeholde som muligt i fremtiden (husker du Stephen Covey’s idé om kvadrant 2-aktiviteter?). Når du om en uge måske ikke er ligeså motiveret som du er nu, er det vigtigt at du har gjort det så nemt som muligt for dig selv. Lad os sige at du har bestemt dig for at svømme 3 gange om ugen. I stedet for som det første at tage i svømmehallen, bør du lægge en plan. Du kan f.eks. bestemme hvilke dage du vil svømme og rydde andre aftaler i din kalender på disse dage. Du kan også ringe til den lokale svømmeklub og melde dig på et hold – eller du kan lave en aftale med en god ven om at tage sammen afsted på visse dage. Når du så om et par uger måske ikke er motiveret for at tage i svømmehallen, kan det være at du kommer afsted alligevel. Du er jo meldt på holdet, eller din kammerat står jo dernede og venter.

Tidsbegræns vanen og gør den nemmere at sluge for din hjerne.
Indenfor behandling af alkoholisme (jeg tænker specielt på Minnesota-kuren) lærer man alkoholikerne at tage en dag af gangen. De opfordres til ikke at lave store løfter til dem selv om, at de ikke vil drikke alkohol resten af livet. I stedet opfordres de til hver dag, at love dem selv, at de ikke vil drikke alkohol resten af dagen. Denne tidsbegrænsning gør det meget nemmere for hjernen at acceptere. At skulle gøre noget (eller lade være med at gøre noget) resten af livet kan virke som en meget stor mundfuld. Jeg kunne meget vel forestille mig at denne ejendommelighed ved det mennskelige sind er veldokumenteret indenfor psykologien. Decideret misbrug som f.eks. alkoholisme, stofmisbrug eller ludomani for den sags skyld er dog lidt i en kategori for sig, og disse områder er ikke i fokus for denne artikel. Men idéen om at tidsbegrænse kan også bruges ifm. at tilegne sig nye gode vaner. Steve Pavlina foreslår i en af hans artikler , at man tidsbegrænser den nye vane til f.eks. 30 dage. Denne taktik har jeg selv benyttet flere gange i mit liv, og den fungerer glimrende! Den 30 dage lange tidsperiode virker ikke så slem, fordi man tænker “det er jo kun en måned” – men når de 30 dage er gået (husk Maxwell Maltz tese om, at det tager ca. 3 uger om at tilegne sig en ny vane) kan man vælge enten at fortsætte eller stoppe med den nye handling. Det geniale er så, at på dette tidspunkt er vanen ved at være indgroet, og det er relativt nemt at fortsætte. Jeg har personligt brugt denne taktik til at drikke mindre kaffe og dyrke mere motion – det virker! Der er ingen, der siger at begrænsningen skal ligge på 30 dage – det kan også være f.eks. en uge, en dag eller noget andet. Men de 30 dage har fungeret godt for mig. Nogle gange kan man måske være i tvivl om, hvorvidt en bestemt vane vil gavne ens liv. Pavlina nævner så rigtigt at 30-dages testen er en god måde at få afprøvet en bestemt vane. Går man med f.eks. med tanker om, hvorvidt man skulle blive vegetar – så kan man afprøve det i en måned og træffe beslutningen derefter.

Hold det simpelt. Arbejd med én vane af gangen.
Det er vigtigt ikke at forsøge at gabe over for meget på én gang – Rom blev ikke bygget på én dag. Når man arbejder med at tilegne sig nye gode vaner, er det efter min erfaring vigtigt at holde fokus på én elller maks. 2 vaner af gangen. Det er en fantastisk følelse, når man virkelig er motiveret for at skabe postive ændringer i ens liv – man kan blive helt høj af denne fornemmelse. I denne iver er det dog imidlertid meget nemt at komme til at lave urealistiske planer for ændringer i ens liv – jeg har selv været der mange gange. Det er en klassisk begynderfejl Man lægger for hårdt ud og det ender med at ingen af vanerne bliver til noget. Derfor, hold vanerne simple og arbejd med én ting af gangen – det får du mere ud af i det lange løb. I stedet for at du f.eks. bestemmer dig for at stå tidligt op, begynde at spille banjo og drikke grøn the i stedet for kaffe fra nu af, så er det bedre at starte med at holde fokus på f.eks. at stå tidligt op. Hvis man har tidsbegrænset vanen til f.eks. 30 dage, kan man jo passende tage det næste punkt på listen og arbejde videre med det.

Gør dig klart, hvorfor du vil tilegne dig den nye vane.
Nogle gange kan man have en forestilling om at en bestemt ting ville være en god vane at have i sit liv. Men det er måske ikke altid, at man har en god fornemmelse for, hvorfor den nye vane kunne være ønskværdig. Jeg mener, at det er vigtigt at besvare dette hvorfor-spørgsmål. Den gode vane er subjektiv – det er kun en selv, der kan vide hvad det er, der gør vanen god. En ønskværdig vane, der ikke er kædet sammen med en dybere grund eller årsag har ikke så meget kraft som en der er. Den gode vane bør berige dit liv og som tidligere nævnt: bevæge dig nærmere nærmere dine vigtigste mål i livet, harmonere med dine overordnede værdier og/eller harmonere med den mening, du har valgt at tillægge dit liv. Brug lidt tid på at besvare spørgsmålet: hvorfor og hvordan vil den nye vane berige mit liv?

Lad din underbevidsthed styre vanen.
Jo mere du kan lade din underbevidsthed styre den nye vane desto bedre. Hvis du har bestemt dig for at cykle på arbejde hver dag i stedet for at tage bilen, og du hver morgen har en indre dialog med dig selv om, hvorvidt du skal køre eller cykle – så er du formentlig ude på et sidespor. Hvis du bevidst skal belemre din hjerne med at træffe et valg hver morgen, hvor fordele og ulemper skal vejes op, er der en relativt stor sandsynlighed for, at det en dag smutter. Hvis du i stedet nægter at have denne indre dialog med dig selv og bare slår hjernen/bevidstheden fra (det har den dejlige side-effekt, at det som regel slår underbevidstheden til) og bare griber cyklen, så er dette en bedre strategi (“Just do it”). Husk dog at slå bevidstheden til igen ude i trafikken Den gode vane er altså optimalt set en automatisk refleks styret af din underbevidsthed – selve handlingen kræver måske tankevirksomhed, men det at starte på handlingen gør ikke.

Få andre med på idéen.
Man skal ikke undervurdere den positive effekt, det kan have at være flere om et projekt. Det kan være en rigtig god idé at være flere om at starte på en ny vane. Jeg holdt for nyligt en 30 dages kaffefri måned sammen med en kollega – et forsøg på at reducere mit fremtidige kaffeindtag. Jeg har tidligere lavet mange lignende eksperimenter alene, og det gav virkelig et ekstra boost at have en at dele erfaringer med. Min kollega havde det på samme måde. Jeg er ikke helt kaffefri i dag, men jeg har ikke rørt kaffe på min arbejdsplads siden eksperimentet – så jeg betragter det som værende en stor succes.

Udryd dårlige vaner vha. “positive erstatninger” og pattern interrupts.
De dårlige vaner er karakteriseret ved, at de er noget man “bør stoppe med at gøre” til forskel for de gode vaner, som er noget man “bør starte med at gøre”. Når man skal stoppe med at gøre noget, er det nemt at komme til at lide et afsavn. Derfor er det vigtigt, at man finder et positivt alternativ til den gamle negative handling. Vil man f.eks. stoppe med at drikke kaffe, kan man evt. erstatte det med grøn the. Et andet tip til at udrydde de negative vaner er at udnytte såkaldte pattern interrupts – noget jer har beskrevet nærmere i artiklen “Overvind dine personlige dæmoner”.

Gå sytematisk til værks, lav en plan, før en journal, vær kreativ og fleksibel.
Jeg mener, at det er vigtigt at gå systematisk til værks, når det handler om at tilegne sig nye vaner. Her er et par tips til, hvordan du kan køre processen.

1. Start med at lave en brainstorm over potentielle fremtidige gode vaner du kunne ønske i dit liv (skriv så mange som muligt, alle idéer er gode, tænk kvantitet over kvalitet)
2. Lav en tilsvarende brainstorm for dårlige vaner, du gerne vil slippe af med.
3. Udvælg et par af de vaner, du er mest motiveret for at få gjort noget ved (gode eller dårlige). Giv dem gerne prioritet.
4. Overvej hvorfor og hvordan disse vaner vil berige dit liv. Hvis du har nedskrevne mål, mission statement og værdier er det nu de skal hives frem og sættes i forhold til de nye vaner.
5. Lav f.eks. en 6 måneders plan, hvor du arbejder med 3 forskellige vaner i hveranden måned. Brug 30-dages princippet.
6. Tag hul på den første vane og før journal over forløbet. Beskriv hvad der er gået godt og skidt og vær parat til at ændre dine metoder på kreativ vis, hvis der er brug for det. Det er vigtigt, at du for så vidt muligt ikke snyder. Selvom det måske passer meget dårligt, at tage i svømmehalen en enkelt dag, er det vigtigt for eksperimentets skyld, at du alligevel kommer afsted. Det er de dage, hvor du ikke har lyst, men alligevel kommer afsted, der for alvor styrker din karakter. Og det er jo kun en måned – enhver kan klare en måned!
7. Når den første måned er gået, så hold en status med dig selv (og evt. med de personer, du har udført eksperimentet med). Giv dig selv en belønning (dog ikke noget, der bryder vanen). Vurdér om du vil fortsætte med vanen – det er helt fint hvis du ikke vil fortsætte eller hvis du vil fortsætte med en modificeret (evt. mildere) version af vanen.
8. Brug den næste måned til at bevise over for dig selv, at du stadig kan holde den gode vane – hvis du da har valgt, at det er noget, du vil fortsætte med. Lad op til næste eksperiment.
9. Tag fat på næste vane på listen og fortsæt tilsvarende.

For mig virker det godt at have en måned i mellem vane-eksperimenterne til lige at få et pusterum, men for andre vil det måske virke bedre at køre på med en ny vane hver måned. Har du erfaringer med at tilegne sig vaner, så smid en kommentar.

Som voksen er jeg stadig glad for bøger. Jeg føler bare ikke, at jeg har helt så meget tid til at læse, som jeg måske havde tidligere i mit liv. Tid er en knap ressource, og det handler om at få så meget ud af den som muligt. For et par år siden opdagede jeg lydbogsformatet – altså bøger på lydform. I starten blev jeg ikke så fanget af denne måde at “læse” en bog på, men som tiden gik fik jeg mere og mere øjnene op for de fordele, der er ved lydbogen. I dag hører jeg betydeligt flere lydbøger end jeg læser almindelige bøger. Der er fordele og ulemper ved begge formater, og i det følgende vil jeg kigge på nogle de positive og negative ting ved lydbogsformatet.

Fordele ved lydbøger

En af de klart største fordele ved lydbogsformatet er efter min mening det faktum, at man kan lave noget andet, mens man hører lydbogen! Modsat den traditionelle bog kan man bevæge sig frit rundt, mens man hører lydbogen. Man kan vælge at høre lydbogen på en MP3-afspiller, mens man er på farten, det kan også være at man hører lydbogen derhjemme på stereoanlægget (med eller uden hovedtelefoner). Personligt bruger jeg derhjemme mit stereoanlæg samt et par gode trådløse hovedtelefoner. Når jeg er på farten bruger jeg min Ipod. Man kan f.eks. høre lydbøger:

• mens man gør rent
• mens man dyrker motion
• på arbejde, hvis man har et arbejde, der tillader det. Hvis man laver noget, der kræver at man skal tænke, er det ikke en god idé at lytte til lydbøger imens.
• i forbindelse med transport (bus, cykel, bil, tog osv.)
• eller blot i sin seng eller gode stol

Man kan ofte komme hurtigere igennem en lydbog end en almindelig bog. Det er nok meget forskelligt fra person til person, men når jeg læser en bog, kan jeg nogle gange tage mig selv i at læse den samme side igen og igen. Det skyldes som regel, at jeg er kommet til at tænke på noget andet midt i læseprocessen. Når man hører en lydbog er der et naturligt flow, der gør at man hele tiden kommer fremad i bogen. Du har en oplæser, der hele tiden læser videre – og selvom man godt kan “spole tilbage”, er det min erfaring, at det ikke sker så tit. Modargumentet kan så selvølgelig gå på om, man får det hele med, når man hører en lydbog. Igen kan jeg kun tale for mig selv; jeg føler at jeg får ligeså meget ud af at høre en lydbog (hvis ikke mere), end hvis jeg læste den samme bog på normal vis. Der er meget stor forskel på hvor hurtigt folk læser – jeg har desværre altid hørt til den gruppe, der ikke er specielt hurtig til at læse. Jeg er typisk en måneds tid om at komme igennem en bog (alt afhængigt af, hvor meget bogen fanger mig). Jeg har gjort mig forsøg med “speed reading” (hurtiglæsning), men jeg er aldrig blevet god til det. Med lydbøgerne er det ikke noget problem, at komme igennem i hvert fald 2 bøger om ugen.

Jeg har altid haft problemer med at finde en god læseposition. Jeg har prøvet at ligge på maven, på siden og på ryggen, når jeg læser. Jeg har prøvet at sidde i en lænestol og at sidde på en kontorstol, når jeg læser – der er ikke noget af det, der har fungeret rigtig godt. Når jeg har læst til eksamen, har jeg tit fået hold i nakken, fordi jeg har været tvunget til at læse meget. Med lydbøgerne er det anderledes – her kan man, udover at være på farten, sidder komfortabelt i en stol eller ligge komfortabelt i en seng. Den måde jeg får allermest ud af lydbøgerne, er når jeg ligger helst stille i min seng.

Der er meget stor forskel på kvaliteten af oplæsningen af forskellige lydbøger. Det er dog heldigvis ret sjældent, at man finder en lydbog med en decideret dårlig oplæser. Hvis oplæseren er god, kan det give en hel ny dimension til oplevelsen af bogen. Den gode oplæser kan ved hjælp af toneleje i oplæsningen gøre det meget mere indlevende for lytteren.

Lydbøger er lettilgængelige i nutidens digitale samfund. De fleste boghandlere sælger lydbøger på  CD-form i både fysiske butikker og netbutikker. Det der imidlertid virkelig skiller lydbogen ud fra den almindelige bog er, at den ofte kan downloades fra nettet som lydfil. Man skal altså ikke først til at gå ned i en butik og købe bogen – eller bestille bogen på en webbutik og vente på, at den bliver leveret. Man kan bestemme hvilken bog man gerne vil høre, og derefter hente den ned på ens computer med det samme. Der findes også rigtig mange gratisk såkaldte podcasts, som man hente ganske gratis.

Ulemper ved lydbøger

Der findes et par ulemper ved lydbogsformatet – lad os kigge lidt på dem.

Billeder og illustrationer i bøger kan man ikke få med i lydbogen. Det ligger en markant begrænsning på specielt faglitteratur og børnebøger, der jo typisk er rige på billeder og illustrationer. Jeg studerer eksempelvis datalogi, og det er meget begrænset, hvor meget litteratur indenfor det fag, jeg kan finde på lydbogsformat. Datalogibøger er typisk proppet med illustrationer af den ene og anden slags. Du kan nok heller ikke finde mange matematik og fysikbøger på lydbog – de egner sig simpelthen ikke til formatet.

Når man hører en lydbog, er man i sagens natur afhængig af en form for afspiller. Hvis man ikke bor alene, kan det måske være generende for den anden / de andre, at man hører lydbog på stereoanlægget. Alternativt kan man vælge at tage hovedtelefoner på, men medmindre de er trådløse kan man ikke bevæge sig så meget rundt. Man kan også bruge en mp3-afspiller, men sådan en kan løbe tør for strøm en gang i mellem.

I almindelige bøger er det ikke noget problem at huske, hvor man er kommet til. Hverken bogmærker eller “æselører” er nogen nymodens opfindelse. Med lydbøger er det lidt anderledes. Hvis man hører lydbogen på CD, skal man selv huske, hvor langt man er kommet. Det er de færreste CD-afspillere (mig bekedt),  der kan fortsætte fra det samme sted på en CD, hvis CD-afspilleren har været slukket i mellemtiden. Hvis man hører lydbogen som lydfil på computeren og afspillere filen med f.eks. WinAmp eller Itunes, kan afspilleren godt huske, hvor man er kommet til (medmindre man har hørt nogle andre lydfiler i mellemtiden). Hvis man hører lydbogen på en transportabel mp3-afspillere – f.eks. en Ipod – kan den typisk huske hvor man er kommet til. Jeg har dog blandede erfaringer med min egen Ipod på det område, så jeg checker altid hvor langt jeg er kommet, når jeg stopper lydbogen.

Der er unægteligt ikke et ligeså stort udvalg af lydbøger, som der er af almindelige bøger, Der er bl.a. begrænsningerne omkring illustrationer, som jeg nævnte tidligere, der gør sig gældende. Men udvalget er simpelthen generelt mindre. Lydbogsformatet stortrives dog indenfor genrer som selvudvikling, biografier og skønlitteratur generelt.

Lydbøger vs. almindelige bøger

Selvom lydbogsformatet har nogle begrænsninger sammenlignet med den traditionelle bog på papirform overskygger fordelene langt ulemperne. For mig personligt er det nemheden ved lydbøger, der gør dem så attraktive. Jeg kan nu finde tid til at læse (ellere rettere lytte) mange flere bøger end jeg tidligere kunne. Om ikke andet er lydbøger i hvert fald et rigtig godt supplement til almindelige bøger. Nogle mennesker lærer bedst visuelt, mens andre lærer bedst auditivt. Den optimale læringsform er en kombination af mange forskellige sanser, men det er et emne, der har fortjent sin helt egen artikel. Mange af minde yndlingsbøger indenfor selvudviklingslitteraturen har jeg både læst og hørt – det er f.eks. tilfældet med “7 gode vaner” af Stephen Covey, “How to Win Friends and Indfluence People” af Dale Carnegie og “Think and Grow Rich” af Napoleon Hill.

Hvor finder man lydbøger og podcasts

Nettet bugner af gratis podcasts. Man kan i princippet bare gå på Google og søge efter podcast og <emne>, hvor <emne> er noget, der interesserer dig. Der findes rigtig mange god podcasts igennen Apples musikbutik, der tilgås igennem programmet Itunes. Hvis man mere er interesseret i bøger (podcasts minder mere om radioudsendelser man kan downloade) er der også mange muligheder. Det bliver mere og mere udbredt at boghandlere på nettet sælger lydbøger til download – der findes som tidligere nævnt bl.a. et godt udvalg af bøger indenfor selvudvikling både på dansk og engelsk. Man kan også låne lydbøger på biblioteket. Enten kan man gå på bibliotektet og låne en fysisk CD, men der findes også sider, hvor man kan låne lydbøger som download. Her er der dog kopibeskyttelse (DRM) – noget der personligt giver mig røde knopper. Det sikrer at man kun har adgang til lydbogen i 30 dage.

Hvis du har nogle erfaringer med lydbøger, gode eller dårlige, så smid endelig en kommentar til artiklen.

Covey gør meget ud af at forklare hvorfor det at have gode vaner er så vigtigt. Han citerer bl.a. ordsproget:

“Så en tanke, høst en handling, så en handling, høst en vane; så en vane høst din skæbne”

Det er ikke altså ikke hvad vi gør en enkelt gang, der skaber de store forbedringer i vores liv. Det er de ting vi gør igen og igen, der virkelig rykker. Det er vanerne, der gør forskellen.

Han forklarer at de 7 vaner er effektive, fordi de er baseret på det han kalder P/PE-princippet. “P”‘et står for “Produktion” og “PE” står for “Produktionsevne”. Covey illustrerer dette princip med Æsops fabel om gåsen og guldæggene. Kort fortalt handler denne fabel om en bonde, der opdager at en af hans gæs lægger æg af det pureste guld. Gåsen lægger imidlertid kun et enkelt æg om dagen – bonden bliver grådig og slagter til sidste gåsen for at få alle guldæggene med det samme. Til hans store fortrydelse opdager han at gåsen er tom. Mange mennesker er alt for fokuseret på gevinsten (eller slutproduktet) fremfor at fokusere på den genstand eller proces, der er nødvendig for at producere produktet. I Coveys terminologi er det vigtigt at have den rigtige balance mellem P og PE. Specielt skal man være opmærksom på, at man ikke tænker for meget i P (guldæggene) og glemmer at værne om PE (gåsen). Hele denne tankegang gennemsyrer “7 Gode Vaner”.

Et andet centralt tema i bogen, er det Covey kalder “Indefra og ud”. Denne filosofi går ud på, at man starter “inde” og derefter bevæger sig “ud”. Med andre ord bør man først have styr på sig selv og have orden i sit indre inden man kan bidrage positivt til andre mennesker. Man kan ikke forbedre relationen til andre, før man har forbedret relationen til sig selv. Tilsvarende bør man først kunne give løfter til sig selv og holde dem inden man begynder at give løfter til andre.

Lad os nu kigge på et par af Coveys vaner.

Vane 1: Vær proaktiv – Principperne til en personlig vision

Den første vane handler om det at leve proaktivt vs. det at leve reaktivt. Lever du i reaktion på de faktorer og omstændigheder der opstår i dit liv, betyder det, at du er en passiv spiller i dit eget liv. Alt for mange mennesker følger bare strømmen – og flyder med de ting, der nu en gang sker i deres liv. Covey opfordrer til, at man lever proaktivt i kontrast til at leve reaktivt. Lever man proaktivt betyder det, at man tager ansvar overfor sit eget liv. Man er  en aktiv spiller, og man forholder proaktivt sig til de situationer og problemstillinger, der opstår i ens liv.

Vane 3: Gør det første først – Principperne for personlig ledelse.

Coveys 3. vane siger, at man skal gøre det første først. Men hvad menes så med det første? Covey stiller en model op med 2 parametre: vigtighed og pressrende karakter (dvs. hvor meget noget haster). Der er således 4 kvadranter i Coveys model.

• Kvadrant 1: aktiviteter der haster og er vigtige
• Kvadrant 2: aktiviteter der ikke haster men er vigtige
• Kvadrant 3: aktiviteter der haster men ikke er vigtige
• Kvadrant 4: aktiviteter der ikke haster og ikke er vigtige

Alt for ofte bruger folk for meget tid på aktiviteter i de forkerte kvadranter. Hvis man f.eks. konstant befinder sig i kvadrant 1 og kun laver ting, der både er vigtige og haster, lever man formentlig et meget stresset liv. Tingene brænder  på, og der er hele tiden en ny brand, der skal slukkes – aktiviteterne er tilmeld vigtige,  og de kan ikke udskydes. Aktiviteter der falder under 3. kvadrant er f.eks. udefrakommende forstyrrelser – det kan f.eks. være folk, der ringer i telefon og vil snakke med dig. Aktiviteten er presserende – telefonen ringer her og nu – men telefonopkaldet  er måske ikke vigtigt. Hvis aktiviteten ikke er vigtig kan det vel være ligegyldigt at den også er presserende. Det siger næsten sig selv, at aktiviteter der falder under 4. kvadrant ikke er de mest fornuftige at bruge sin tid på – 4. kvadrantsaktiviteter er ikke vigtige og haster ikke. Ligegyldig og tilfældig fjernsynskigning falder f.eks. under 4. kvadrant. Covey argumenterer for, at man bør bruge den meste af sin tid i kvadrant 2: aktiviteter der ikke haster men er vigtige. Selvfølgelig kan det være nødvendigt at få ting i 1. kvadrant af vejen, men derefter er det vigtigt at man fokuserer på de ting, der ikke haster men dog er vigtige. Sådanne ting er f.eks. planlægning, opsøgning af nye muligheder, og ting der generelt styrker PE (produktionsevnen). Dette er efter min mening en fantastisk god pointe!

En person, jeg desværre har glemt navnet på, har udtalt: “tid og energi kan ligesom det gælder for penge enten investeres eller bruges”. Jeg ser kvadrant 2-aktiviteterne som værende de ting, man investerer -  de giver måske ikke  nogen særlig gevinst nu og her, men som kan give en meget høj gevinst på længere sigt. Disse aktiviteter er meget subjektive og forskellige fra person til person, men jeg tænker at f.eks. en ting som det at udøve fysisk aktivitet må være en kvadrant 2-aktivitet. Gevinsten er måske ikke så høj nu og her, men på længere sigt bliver det ekstremt vigtigt. Kvadrant 2- eller PE-aktiveter er personligt for mig også sådan noget som at læse bøger, besøge en ven jeg ikke har set i lang tid, spise sund morgenmad eller at lave en goal setting-øvelse, hvor jeg får defineret mine vigtigste mål for det næste stykke tid.

Vane 5: Søg først at forstå .. derefter at blive forstået – Principper for indlevende kommunikation

Det en 5. vane siger, at man først skal søge at forstå .. dernæst at blive forstået. Ligesom Dale Carnegie i “How to win Friends and Influence People” lægger Covey altså vægt på, at man skal blive en god lytter og virkelig forsøge at forstå den anden person inden man selv forsøger at blive forstået. Cover taler i “7 Gode Vaner” meget om “vind-vind”-situationer – med andre ord 2 parter der kommunikerer bør forsøge at komme til en situation, hvor begge parter vinder. For at dette er muligt, er det vigtigt at forstå den anden part først.

“7 Gode Vaner” er en fantastisk bog med mange flere fuldkorn. Læs den